Af Torben B. Sørensen, 12/10/16
Microsoft har udsendt ti sikkerhedsbulletiner, der beskriver rettelser til sikkerhedsproblemer i Windows, Office og Adobe Flash. Fem af rettelserne lukker alvorlige sikkerhedshuller, der udnyttes aktivt til angreb.
Skønt der er udsendt ti bulletiner, vil brugerne kun se en enkelt opdatering. Microsoft har ændret opdateringsmetoden for Windows 7 og 8.1, så den følger samme skema som Windows 10. Det vil sige, at alle rettelser samles i en samlet opdatering.
De alvorlige sårbarheder findes i Internet Explorer, Edge, GDI+ under Windows, Office-pakken og Microsoft Video Control.
En af de sikkerhedsbulletiner dækker de sårbarheder i Flash, som Adobe har rettet i dag. Den er med, fordi Microsoft leverer Flash integreret i Windows.
Anbefaling
Test og installer opdateringerne.
Links
- Microsoft Security Bulletin Summary for October 2016
- Microsoft Patch Tuesday 2016-10-11, SANS Internet Storm Center
- Microsoft October B week Patch Tuesday: Five 0-days Fixed, blogindlæg fra Qualys
- Microsoft Patches Five Zero Days Under Attack, artikel fra Kaspersky Threatpost
- Like it or not, here are ALL your October Microsoft patches, artikel fra The Register
- Log ind for at skrive kommentarer