Vi ser en stigning i omfanget af direktør-svindel - "CEO fraud" - hvor svindlere forsøger at narre virksomheder og organisationer til at overføre penge til udlandet. Se her, hvordan du kan undgå problemet.
Henrik Larsen, der er chef for DKCERT, skriver hver måned på Computerworld Online om aktuelle it-sikkerhedsspørgsmål. Kommentarerne bringes her, efterhånden som de udkommer.
"Hej Eva
Har du fået et minut? Jeg er i øjeblikket bundet op i et møde. Vi er nødt til at lave en bankoverførsel af en faktura Bent har brug for os til at betale for i dag. Lad mig vide, så jeg kan videregive oplysninger til dig. Tak.
Med venlig hilsen
Anders"
Denne mail landede i indbakken hos en bogholder i en dansk virksomhed.
Den angav at komme fra regnskabschefen Anders, der skulle hjælpe den administrerende direktør Bent med en hurtig overførsel til udlandet.
Bogholderen svarede på mailen og bad Anders ringe hende op.
Det gjorde han aldrig.
Det er ikke så mærkeligt. Svar-mailen gik nemlig ikke til regnskabschefens e-mailkonto.
Afsenderen havde oprettet et domæne, der til forveksling lignede virksomhedens domænenavn. Blot var et g udskiftet med et q. Derfor landede Evas svar ikke hos Anders, men hos svindlerne, der stod bag mailen.
Herefter gav svindlerne op - Eva hørte ikke mere til dem.
Hvis hun havde været mindre forsigtig, kunne hun have svaret med at bede om oplysninger om, hvor stort et beløb det drejede sig om, og hvor det skulle overføres til.
Så vidt kom det heldigvis aldrig.
Stigning i direktørsvindel
I DKCERT har vi den senere tid set flere eksempler på denne type mails. Vi kalder dem direktørsvindel eller CEO fraud.
Umiddelbart ligner de almindelige phishing-mails. Men der er nogle vigtige forskelle.
Normal phishing skyder med spredehagl: Svindlerne sender enslydende mails ud til en masse potentielle ofre.
Direktørsvindel er målrettet. Bagmændene undersøger offeret nøje, før de slår til.
De ved, hvilken rolle forskellige ansatte spiller i virksomheden. Mailen til Eva var målrettet til hende som bogholder.
Og afsenderen var angivet til at være regnskabschefen, som ofte sender hende mails.
Direktøren bliver også nævnt. Det sker for at gøre mailen troværdig:
Denne forespørgsel kommer direkte fra den øverste ledelse.
Derfor skal modtageren behandle den hurtigt og uden at stille for mange spørgsmål.
I nogle tilfælde henviser svindlerne til andre medarbejdere, samarbejdspartnere eller måske ligefrem kontrakter, virksomheden har indgået.
Endelig er de direktørsvindelmails, vi har set, skrevet på dansk. Der er nogle mindre sprogfejl, men ikke værre, end hvad mange danskere kan begå.
Det dobbelte pund
En anden mail lyder således:
"Vi er nødt til at sende en betaling på £ 12,708.34 GBP til England i dag. Hvilke oplysninger har du brug for at få det gjort nu?"
Den angiver at være sendt fra direktøren. Mailen har et par sprogfejl, som vi også har set i en anden mail. Det kan tyde på, at de kommer fra samme afsender:
Der står et pundtegn foran beløbet og GBP efter det. Det ville en rigtig direktør næppe gøre.
Og så er der sat punktum og komma i beløbet, som man gør det på engelsk - og altså modsat på dansk.
Også i dette tilfælde blev svindlen afværget, fordi modtageren tog direkte kontakt til direktøren, der ikke kendte noget til overførslen.
Vi kender andre tilfælde, hvor modtageren har korresponderet frem og tilbage et par gange med svindleren i den tro, at det var direktøren, der svarede.
Bloker mails med forfalsket afsender
Direktørsvindel er en trussel mod informationssikkerheden, der ikke udnytter tekniske sårbarheder.
I stedet er der tale om "social engineering," hvor svindleren forsøger at narre sit offer til at udføre en handling.
På et enkelt punkt indgår der dog et teknologibaseret angreb: Afsenderadressen bliver forfalsket.
På grund af arkitekturen for e-mail på internettet er det enkelt at sende en mail med falsk afsender.
Her kan organisationer sætte ind med et teknisk forsvar.
Den oplagte metode er at forhindre, at mail-serveren accepterer e-mails, der kommer fra et andet domæne end det, der er opført som afsenderdomænet.
Det kan teknologier som SPF (Sender Policy Framework) og DKIM (DomainKeys Identified Mail) håndtere.
Vi anbefaler, at man indfører DMARC (Domain-based Message Authentication, Reporting & Conformance) til at supplere SPF og/eller DKIM.
Med DMARC kan organisationen indføre og håndhæve en politik for, hvad mailsystemet skal gøre med mails, der dumper SPF- eller DKIM-testen.
Stigning internationalt
Vi er ikke alene om at observere en stigning i mængden af forsøg på direktørsvindel.
Tidligere på året udsendte det amerikanske forbundspoliti, FBI, en advarsel om emnet.
FBI har på lidt over et år set en stigning på 270 procent i ofre og forventede tab.
Undervis og beskyt
Jeg anbefaler, at organisationer sætter ind på to niveauer: På det organisatoriske niveau skal I have procedurer, som mindsker risikoen for svindel.
I kan for eksempel kræve, at flere parter siger god for en betaling, og at e-mail ikke må stå alene.
Og I skal undervise brugerne, så de lærer at tjekke en ekstra gang, før de reagerer på en e-mail.
På det tekniske niveau bør I bruge DMARC, spamfiltre og andre tekniske kontroller til at mindske mængden af svindel, der slipper igennem.
Oprindelig offentliggjort på Computerworld Online den 26. august 2016