Af Torben B. Sørensen, 28/02/17
Sikkerhedsfirmaet ESET har lukket et alvorligt sikkerhedshul i firmaets antivirusprodukt til Mac-computere.
ESET Endpoint Antivirus 6 for macOS indeholder en forældet version af et bibliotek til behandling af XML-data, POCO XML. Sårbarheden gør det muligt at afvikle skadelig programkode ved hjælp af XML-indhold, der er udformet på en bestemt måde.
Fejlen er rettet i version 6.4.168.0.
Ifølge sikkerhedsforskere fra Google kan sårbarheden udnyttes i forbindelse med et man-in-the-middle-angreb.
Anbefaling
Opdater til ESET Endpoint Antivirus 6 for macOS version 6.4.168.0.