Adobe lukker syv alvorlige huller i Flash

Adobe har opdateret Flash Player med rettelser, der fjerner syv alvorlige sårbarheder.

Alle sårbarhederne skyldes problemer med håndteringen af arbejdslageret. De giver angribere mulighed for at afvikle skadelig programkode.

En angriber kan udnytte sårbarhederne, hvis offeret besøger et websted, der indeholder Flash-elementer.

Fejlene er rettet i Flash Player 25.0.0.171.

Anbefaling

Opdater Flash Player eller afinstaller programmet.

Links