Af Torben B. Sørensen, 11/05/17
Flere forældede udvidelser til WordPress har sårbarheder, angribere kan udnytte.
Sikkerhedsforskere fra firmaet Wordfence har undersøgt sikkerheden af plugins til WordPress. Knap halvdelen af alle plugins på WordPress.org har ikke været opdateret de sidste to år.
18 af dem ser ud til at have sårbarheder, som ikke er blevet rettet.
Endvidere er der fire, som godt nok er blevet rettet, men hvor det er sket på en måde, så installerede plugins ikke bliver opdateret automatisk.
Sårbarhederne har været offentligt kendt i to-tre år.
Anbefaling
Afinstaller eller opdater forældede plugins.