Adobe lukker 80 huller i flere produkter

Adobe har lukket sikkerhedshuller i Flash Player, Photoshop CC, Adobe Connect, Acrobat og Reader, DNG Converter, InDesign CC, Digital Editions, Shockwave Player og Adobe Experience Manager.

November måneds sikkerhedsrettelser fra Adobe lukker 80 sikkerhedshuller i ni produkter: Flash Player, Photoshop CC, Adobe Connect, Acrobat og Reader, DNG Converter, InDesign CC, Digital Editions, Shockwave Player og Adobe Experience Manager.

56 sårbarheder findes i Acrobat og Reader til Windows og Macintosh. Flere af dem er kritiske. Fejlene er rettet i versionerne 2018.009.20044, 2017.011.30068, 2015.006.30392 og 11.0.23.

Der er fem kritiske sårbarheder i Flash Player. De er rettet med version 27.0.0.187.

To kritiske sikkerhedshuller i Photoshop CC er lukket med versionerne 19.0 (2018.0) og 18.1.2 (2017.1.2).

Der er et kritisk og fire mindre alvorlige sikkerhedshuller i Adobe Connect. De er lukket i version 9.7.

Version 10.0 af Adobe DNG Converter lukker et kritisk sikkerhedshul.

InDesign version 13.0 lukker et kritisk sikkerhedshul.

Der er en kritisk og fem mindre alvorlige sårbarheder i Digital Editions. De er lukket med version 4.5.7.

Shockwave Player version 12.3.1.201 lukker et kritisk sikkerhedshul.

Experience Manager har tre mindre alvorlige sårbarheder. Der er udsendt sikkerhedsopdateringer, der fjerner dem.

Anbefaling

Test og installer opdateringerne.

Links