Netbankindbrud steg voldsomt i andet kvartal

Der var usædvanlig mange indbrud i netbanker i andet kvartal, og mange af dem førte til tab.

18 netbankindbrud registrerede Finans Danmark i andet kvartal. I første kvartal var der fire.

15 af indbruddene førte til, at tyvene fik fat i penge. I første kvartal var der kun et.

Det samlede tab i andet kvartal blev på over 1,8 millioner kroner. Udgiften er som regel blevet dækket af bankerne.

Til gengæld blev tabet på phishing og anden svindel næsten halveret til knap en halv million kroner. Der var 158 forsøg på svindel, hvoraf de 55 lykkedes.

Anbefaling

Del aldrig dit NemID-nøglekort med andre.

Links

Graf over indbrud i netbanker