Af Torben B. Sørensen, 09/03/18
Google har udsendt version 65 af browseren Chrome, der lukker 45 sikkerhedshuller.
Mange af de 45 sårbarheder, som Google har fjernet i version 65 af Chrome, er fundet af eksterne sikkerhedsforskere. Ingen af dem har fået firmaets højeste risikovurdering, men ni har fået den næsthøjeste.
To af de alvorlige sårbarheder affødte en dusør på 5.000 dollars for hver til den sikkerhedsforsker, der fandt dem.
De alvorlige sårbarheder findes blandt andet i Flash, Blink, V8 og Skia.
Fejlene er rettet i Chrome 65.0.3325.146 til Windows, macOS og Linux.
Anbefaling
Genstart Chrome for at aktivere opdateringen.
Links
- Stable Channel Update for Desktop
- Chrome 65 Patches 45 Vulnerabilities, artikel fra SecurityWeek
- Chrome 65 update ready, contains 45 security fixes, nyhed fra SC Media