Af Torben B. Sørensen, 15/03/18
Firefox version 59 lukker 18 sikkerhedshuller, heraf to kritiske.
Mozilla har udsendt Firefox 59, der fjerner 18 sårbarheder fra browseren. En del af dem findes også i ESR-versionen, de er rettet i version ESR 52.7.
De to alvorligste sårbarheder er knyttet til behandlingen af arbejdslageret.
Foruden sikkerhedsrettelserne giver den nye version øget privatlivsbeskyttelse ved privat browsing. Den kan fjerne følsom information fra URL'er såsom brugernavne, mail-adresser og lignende.
Anbefaling
Genstart Firefox for at aktivere opdateringen.
Links
- Security vulnerabilities fixed in Firefox 59
- Firefox 59 Released —Now Also Available for Amazon Fire TV, artikel fra Bleeping Computer