Af Nicolai Devantier, 04/07/18
Efter planen skal Chrome 68 udkomme i en stabil version i juli. Det betyder, at du skal vænne dig til at møde en sikkerhedsadvarsel på de sider, der ikke anvender HTTPS.
Med lanceringen af Chrome 68 bliver alle HTTP-hjemmesider nemlig markeret som usikre i verdens suverænt mest populære webbrowser, og derfor bør du etablere en krypteret HTTPS-forbindelse til sin hjemmeside.
Faktisk er det ikke kun sider, der vender ud af huset, men også intranet-sider, som bliver berørt af Chrome-beslutningen.
Google foretrækker sikre hjemmesider, så det har også en positiv betydning for dine placeringer i Googles søgeresultater, hvis du har et certifikat.
Google fortalte allerede i starten af året, at funktionen bliver implementeret i firmaets browser, så der har været et halvt års tid til at få tilføjet det lille, men altså afgørende S til din web-adresse.
Anbefaling:
Anvend HTTPS-protokollen, hvis du har behov for det. I forbindelse med tjenester, hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen, er det et krav.
Links:
- A secure web is here to stay, blog fra Google.
- Google Chrome update to label HTTP-only sites insecure within WEEKS, artikel fra The Register.