Flere svagheder i Google Android OS

Googles mobilstyresystem er ramt af en stribe sårbarheder.

Der er en potentiel risiko for, at sårbarheder i Android tillader uvedkommende at afvikle ekstern kode på sårbare systemer.

Der er nemlig rapporteret om svagheder i Googles Android-styresystem, hvor de værste tillader afviklingen af ekstern, ondsindet kode.

Android-systemet er udviklet af Google med henblik på mobile enheder som eksempelvis telefoner, tablet-computere og ure.

Afhængig af de rettigheder, der er tilknyttet en applikation, kan en angriber potentielt installere programmer, slette data eller oprette nye konti.

Det er Android OS med sikkerhedsopdateringer fra før den 1. oktober 2018, der er berørt af svaghederne.

Anbefaling:

Opdater altid dine softwareprodukter med de nyeste rettelser fra producenten. Hent kun dine apps i godkendte app-butikker.

Links: