Ny Google Chrome med forbedrede sikkerhedsfunktioner

Google-folkene har opdateret svagheder og tilføjet nye sikkerhedsfunktioner til firmaets browser.

Google har lukket en hel stribe svagheder i denne opdatering til Chrome 71.

Browser-versionen er ligeledes tilføjet en opdatering til Chromes blocker-funktion, hvilket skal sikre, at brugerne undgår det, som Google kalder ’misbrugsoplevelser.’

Tidligere på året proklamerede firmaet, at det ville slå hårdere ned over for annoncer fra websteder, som gentagende gange har udført vildledning eller misbrug.

Funktionen blev allerede introduceret med Chrome-browseren i version 64, men den har ikke fungeret efter hensigten, og derfor har Google nu givet funktionen en overhaling.

I Chrome 71 er funktionen således blevet fintunet, så den ifølge firmaet fanger flere problemer i sit net.

Google klassificerer misbrugsadfærd som aktiviteter, der er vildledende, fører til forkerte klik, installere malware eller andre uønskede programmer, udfører phishing eller viser uønskede pop-op-sider og - henvisninger.

Anbefaling:

Opdater altid dine software-produkter til den nyeste version udgivet af producenten.

Links: