Af Nicolai Devantier, 15/01/19
Der har været mange sikkerhedsudfordringer med Adobe Flash, hvilket er en af grundene til at Mozilla-udviklerne, der står bag Firefox-browseren, slår funktionen fra som standard.
Det vil ske i år i Firefox 69.
I juli 2017 berettede Adobe, at Adobe Flash kun vil have en levetid frem til 2020, hvor eksempelvis teknologier som HTML5 skal tage over.
Desuden er problemerne med de mange sikkerhedsrettelser til Flash en begrundelse for at afkoble Flash-muligheden som en standardopsætning i Firefox.
Anbefaling:
Opdater altid dine produkter med de nyeste versioner fra producenterne. Hvis du ikke har behov for at benytte Adobe Flash, kan du med fordel lukke ned for Flashs plugin i din browser.
Links:
- Plugin Roadmap for Firefox, information fra Mozilla.
- Mozilla to Disable Flash Plugin by Default in Firefox 69, artikel fra Bleepingcomputer.