Non-profit samarbejde har nu lukket 100.000 malware-sider

Non-profit organisationen URLhaus har nu rundet en milepæl ved at lukke for 100.000 malware-spredende sider.

I marts 2018 blev projektet URLhaus lanceret af abuse.ch, der er en non-profit cyber-sikkerhedsorganisation, baseret i Schweiz.

Formålet med URLhaus er at indsamle URL’er fra sider, der distribuerer malware, hvilket efter ti måneders arbejde har resulteret i, at samarbejdet nu har lukket ikke mindre end 100.000 sider.

256 sikkerhedsforskere, der er spredt over hele verden, rapporterer hver dag til URLhaus om malware-sider, og de hjælper på den måde internetbrugerne mod malware-kampagner.

Et af de problemer, der kæmpes med hos URLhaus, er hjælp fra host-firmaerne til nedlukning af de sider, som spreder malware. Det skriver organisationen på sit websted. Jo hurtigere en ondsindet side lukkes ned, jo bedre er muligheden for at stoppe spredningen af malware.

Anbefaling:

Her finder du DKCERTs anbefalinger til beskyttelse mod skadelige programmer.

Links: