Af Eskil Sørensen, 27/01/20
Apple har udviklet en betaversion af en ny opdate til iOS, som håndterer et track af de steder, hvor brugerne har været. Sagen omhandler en ”Ultra Wideband”-feature, som gør det muligt for iPhone 11-brugere at dele filer med andre telefoner i nærheden, der har samme feature. Denne feature har indbygget information om, hvor brugerne er og kan ikke slås fra. Også selv om man har slået lokationstjenester fra på alle apps og systemindstillinger.
Selv om Apple i starten, ifølge Krebsonsecurity, ikke mente, der var tale om et privacyproblem, og at der ikke blev indsamlet lokationsdata, så har Apple altså nu sendt en foreløbig rettelse ud med nummeret iOS13.3.1. Den tillader brugere at slå ”Ultra Wideband”-funktionaliteten fra.
Betaversioner sendes ud tidligt til udviklere for at få hjælp til at rette uhensigtsmæssigheder i softwaren. Det fremgår ikke, hvornår iOS 13.3 bliver sendt ud til de almindelige brugere.