Af Eskil Sørensen, 27/10/20
Google har fjernet 15 Android-applikationer fra den officielle Play Store efter en rapport fra den tjekkiske antivirusproducent Avast. Sikkerhedsfirmaet har oplyst, at apps’ene var inficeret med en type malware kendt som HiddenAds. Det skriver ZDNet.
De pågældende apps efterligner populære spil og markedsføres ligesom rigtige spil via annoncer på sociale medier for at tiltrække brugere. Men i modsætning rigtige spil er de falske spil – som betegnelsen Adware antyder – apps, der bombarderer brugerne med annoncer.
7 mio downloads
Ligesom i så mange andre tilfælde er den bedste hindring mod spredning af denne type adware den menneskelige firewall, som fx bør kontrollere applikationernes profil, læse anmeldelser og være opmærksom på omfattende anmodninger om tilladelse til enheden.
Det fortælles i øvrigt, at mange af apps’ene er rettet mod børn, hvorfor forældre opfordres til at tale og lære deres børn om malware og onlinesikkerhed.
Dette er i øvrigt temaet for dette års cybersikkerhedsmåned, der nu går på hæld. Hvis man ikke har haft lejlighed til at tale med sine børn om online sikkerhed, kan dette måske være en meget god anledning til det.
Links
https://www.zdnet.com/article/adware-found-in-21-android-apps-with-more-than-7-million-downloads/