Af Eskil Sørensen, 02/11/20
Microsoft har udsendt et varsel om cyberangreb mod COVID-19 forskning og forskning i vacciner og pharma bredere set. Ydermere har CISA (Cybersecurity & Infrastructure Security Agency) udsendt rapport om øget ransomwareangreb mod sundhedssektoren. Det skriver Center for Cybersikkerhed i et varsel, der er udsendt i eftermiddag.
Det fremgår af meddelelsen fra CFCSs situationscenter, at varslet fra Microsoft og amerikanske myndigheders varsel om en forhøjet ransomware-trussel understreger, hvor vigtigt det er at sikre Outlook Web Access (OWA) og Office 365 med to eller flerfaktorautentifikation.
Det vil gøre det sværere at misbruge stjålne credentials og sikre sundhedssektoren bedre mod både cyberspionage og cyberkriminalitet.