Af Eskil Sørensen, 22/02/21
Borgere i Region Sjælland er bedst til at efterleve anbefalingen om, at man bør undgå at brug trådløse netværk uden kode. Således svarer 62 pct. af sjællænderne i undersøgelsen Danskernes Informationssikkerhed, at de i høj eller meget høj grad efterlever anbefalingen. Mens det tilsvarende gør sig gældende for under halvdelen af borgerne i Region Nordjylland, nemlig 49 pct.
Den største andel, der slet ikke efterlever anbefalingen, findes i Hovedstadsregionen og Region Nordjylland. I begge regioner drejer det sig om 11 pct, der slet ikke efterlever anbefalingen.
Læs mere om sikker brug af trådløse netværk på https://sikkerdigital.dk/borger/gode-raad/benyt-traadloese-netvaerk-sikkert/
#Cybervoxpop
Vil du i højere grad undgå at anvende åbne trådløse netværk, der ikke har en kode, eller hvor alle benytter den samme kode?