Technische Universität Berlin udsat for cyberangreb

Cyberangreb får universitetet til at gennemføre en kontrolleret nedlukning af Windows-miljø.

Fredag morgen, den 30. april, blev flere systemer på TU Berlin udsat for angreb, hvorefter universitet foretog en kontrolleret nedlukning af deres centrale Windows-miljø. Det betyder, at ansatte og studerende fortsat tirsdag ikke kan benytte internetadgang, e-mail, lokale cloud-services, portalservice, VPN og SAP-system.

TU Berlin arbejder under højtryk med at løse problemerne og har samlet en krisestab under ledelse af TUs rektor. Yderligere har de involveret eksterne sikkerhedseksperter. TU Berlin er i kontakt med de relevante forbunds- og delstatsmyndigheder og har anmeldt hændelsen.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere omfang og varighed af de nuværende og eventuelt kommende nedlukninger. TU Berlin vil informere løbende.

Undervisning og forskning fortsætter, så vidt det er muligt med de tekniske begrænsninger.

Anvisninger til TUs ansatte og studerende

IT-Krisestaben informerer ansatte og studerende om, hvilke alternative muligheder, der er til rådighed.

Til intern kommunikation kan man anvende Webex Teams. Til ekstern kommunikation via e-mail anbefaler TU Berlin, at man midlertidigt anvender en tredjepartsudbyder, der overholder databeskyttelsesreglerne, tilbyder end-to-end kryptering og har servere i Europa.

Hvis ens arbejdsstation på universitetet bliver driftet i det centrale Windows-miljø, bliver man indtrængende bedt om af sikkerhedsgrunde indtil videre at undlade at tænde for den. Computere, der har forkortelsen ”win” i navnet, og hvor man skal anvende sit TU-brugernavn til at logge ind, må indtil videre ikke startes – heller ikke, for fx at tage sikkerhedskopi på en ekstern harddisk. Dette gælder PC’er og laptops. Endvidere er det ligegyldigt om disse computere befinder sig i på universitetet eller i hjemmekontoret. Det omfatter ikke private computere, men disse kan i øjeblikket ikke forbindes til universitetet via VPN.

Link:

https://www.tu.berlin/nachrichtendetails/it-services-der-tu-berlin-nach-angriff-weiterhin-eingeschraenkt/