Google opdaterer igen

Ikke en ny uge uden opdateringer fra Google til Chromebrowseren.

Google har for tiden travlt med at opdatere Chromebrowseren. Det indtryk får man, efter at der uge efter uge udgives opdaterede versioner af Chrome til Windows, Mac og Linux. I denne uge er der ifølge Security Affairs tale om fire alvorlige sårbarheder, hvor af den mest alvorlige kan føre til afvikling af vilkårlig kode. Alle fire sårbarheder har udløst en dusør til de researchere, der har fundet sårbarhederne. I alt har Google betalt 28.000 dollar for arbejdet.

Opdatering kan gennemføres ved at gå til Indstillinger > Hjælp> Om Google Chrome. Herefter søger browseren selv efter opdateringen og installerer den. Den nye version af browseren har nr 94.0.4606.81.

Links:

https://chromereleases.googleblog.com/2021/10/stable-channel-update-for-desktop.html  

https://securityaffairs.co/wordpress/123155/security/google-chrome-high-severity-bugs.html