Af Eskil Sørensen, 09/12/21
SonicWall opfordrer kunderne til at opdatere deres SMA 100-serieapparater til den nyeste version efter opdagelsen af flere sikkerhedssårbarheder, som kan misbruges af en fjernangriber til at tage fuldstændig kontrol over et berørt system. Den mest alvorlige fejl har fået en score på 9,4 på CVSS-skalaen.
Det skriver Bleeping Computer og The Hacker News.
SonicWall leverer bl.a. netværkssikkerhed og VPN-løsninger og i dette tilfælde er der tale om sårbarheder i en række SMA-produkter, dvs. Secure Mobile Access-løsninger.
Der er pt. ikke rapporter om, at sårbarhederne bliver udnyttet. Brugerne opfordres til at installere opdateringerne særligt – ifølge The Hacker News – set i lyset af, at SonicWall-enheder i seneste måneder er blevet et lukrativt mål for trusselsaktører.
Links:
https://www.sonicwall.com/support/product-notification/211201154715443
https://thehackernews.com/2021/12/sonicwall-urges-customers-to.html