Cisco udsender rettelser

Sårbarheder med høj score på op til 9,8 rettet.

Cisco har udgivet sikkerhedsrettelser til sårbarheder i flere Cisco-produkter. Det fremgår af advisories, som Cisco har udsendt.

En angriber kan fra "remote" udnytte nogle af disse sårbarheder til at tage kontrol over berørte systemer. De berørte systemer er:

  • ClamAV HFS+
  • Cisco Nexus Dashboard
  • Cisco Email Security Appliance
  • Cisco Secure Email and Web Manager

For så vidt angår ClamAV kan sårbarheden gøre det muligt for en angriber at afvikle vilkårlig kode med samme rettigheder som ClamAV-scanningsprocessen eller at påvirke denne så det kan resultere i en DoS tilstand. Sårbarheden i Cisco Nexus Dashboard skyldes ukorrekt behandling af DNS-anmodninger. Denne kan udnyttes af en angriber til at sende en kontinuerlig strøm af DNS-anmodninger til en sårbar enhed. Det kan resultere i en DoS-tilstand. I Cisco Email Security Appliance og Cisco Secure Email and Web Manager er der flere sårbarheder, der kan give en autentificeret bruger/angriber mulighed for at udføre injektions-angreb eller eskalere brugerrettigheder.

Der er endnu ikke rapporteret om udnyttelse af sårbarheder

Links:

https://sec.cloudapps.cisco.com/security/center/content/CiscoSecurityAdvisory/cisco-sa-clamav-q8DThCy

https://sec.cloudapps.cisco.com/security/center/content/CiscoSecurityAdvisory/cisco-sa-ndb-dnsdos-bYscZOsu

https://sec.cloudapps.cisco.com/security/center/content/CiscoSecurityAdvisory/cisco-sa-esa-sma-privesc-9DVkFpJ8