Af Henrik Jensen, 11/05/23
NoName057(16) har flere gange gennem denne vinter og dette forår været en pestilens for især danske banker og myndigheder. Dette underbygges af CFCS' netop offentliggjorte trusselsvurdering for 2023, hvor truslen fra cyberaktivisme mod Danmark vurderes som HØJ (DKCERTs artikel om cybertruslen mod Danmark).
Cyberaktivisme fra især Rusland ser ud til at være kommet for at blive et rum stykke tid endnu. Aktivisterne har i stigende grad formaliseret deres angrebsmodus og forøget deres kapacitet, så angrebene bliver mere og mere generende for danske virksomheder.
Det anbefales derfor, at virksomheder ser sig om efter relevante DDoS protection and detection løsninger til opdagelse og forebyggelse af og mod disse generende angreb.