DDoS-angreb mod politiske partier i EU

Hacktivister på spil.

Hacktivister benyttede sig af valget til EU-parlamentet til at udføre DDoS-angreb mod europæiske politiske partier. Sådan hedder det i Bleeping Computer i en artikel fra den 8. juni, der henviser til en rapport fra Cloudflare.

Således har Cloudflare rapporteret, at de har afbødet mindst tre distribuerede denial of service (DDoS) angrebsbølger på forskellige valgrelaterede websteder såvel som adskillige politiske partier i Holland, hvor valget allerede var sat i gang den 6. juni i modsætning til de fleste andre EU-lande, der afviklede EU-parlamentsvalget den 9. juni.

Der henvises til to DDoS-angreb, der fandt sted den 5. og 6. juni, ifølge Cloudfares rapport. Det første angreb toppede med 115 millioner anmodninger i timen, hvor et websted blev ramt med 73.000 anmodninger i sekundet i fire timer i træk. Det andet DDoS-angreb var en smule mindre intenst og nåede 44 millioner anmodninger i timen og toppede med 52.000 anmodninger i sekundet på et af målene. Begge angreb målrettet politiske sider i Holland.

Cloudflare hævder, at det forpurrede begge forsøg på at forstyrre webstederne ved hjælp af dets automatiske detektions- og afbødningstjenester.

Russisk "hacktivisme"

På Telegram tog hacktivistgruppen kendt som 'HackNeT' ansvaret for angrebene og annoncerede ofrene som værende PVV (Parti for Frihed), FvD (Forum for Demokrati) og Christian Democratic Appeal (CDA), ifølge Kyiv Independent.  

Bleeping Computer bemærker, at de to første partier er højreorienterede nationalistiske bevægelser, der tidligere har udtrykt skepsis over for EU og NATO's roller i internationale konflikter og har vist sympati over for Rusland, ligesom de angiveligt er imod indførelsen af ​​sanktioner mod landet. Derfor kan det undre, at netop disse partier er ofre for prorussiske hacktisme.

Men også partier fra andre lande har været udsat for cyberaktivisme op til valget. Således bekendtgjorde det tyske indenrigsministerium 1. juni 2024 et alvorligt cyberangreb på CDU's netværk.

I de kommende uger må forventes yderligere rapporteringer fra sikkerhedsvirksomheder, som har analyseret og håndteret DDoS-angreb mod politiske partier og andre institutioner, som har været involveret i valget.

Links:

https://www.bleepingcomputer.com/news/security/ddos-attacks-target-eu-po...

https://kyivindependent.com/dutch-political-parties-hit-by-hacking-attack-on-day-of-european-election/

Keywords: