Spectre

Flere Intel-processorer får ingen opdatering til Spectre

Intel har tidligere udsendt opdateringer af firmware og mikrokode til en række processorer. Firmaet oplyser nu, at nogle processorer ikke vil blive opdateret. Det kan skyldes tekniske hindringer for at løse problemerne, eller at risikoen for angreb er lille.

Blandt de mikroarkitekturer, der ikke bliver opdateret, er Bloomfield (Xeon), Clarksfield, Gulftown, Harpertown (Xeon), Jasper Forest, Penryn/QC, SoFIA 3GR, Wolfdale (Xeon) og Yorkfield (Xeon).

Anbefaling

Foretag en risikovurdering for at afgøre, om I skal udskifte de sårbare processorer.

Dansk

Microsoft dropper antiviruskrav til Windows 10-opdateringer

Da Microsoft begyndte at udsende rettelser til processorsårbarhederne Meltdown og Spectre, krævede firmaet, at antivirusprogrammer skulle ændre en indstilling i registreringsdatabasen. Det skulle ske for at markere, at antivirusprogrammet var i stand til at køre, når opdateringerne var installeret.

Det krav er nu fjernet for Windows 10, men gælder stadig for ældre versioner af Windows.

Dansk

Microsoft udsender Intels firmware-opdateringer mod Spectre

Intel har udsendt firmware-opdateringer til hovedparten af firmaets processorfamilier. Opdateringerne forhindrer angreb, der udnytter sårbarheden Spectre variant 2. Det er en sårbarhed i selve processoren.

Microsoft er nu begyndt at udsendte firmware-opdateringerne via den automatiske opdateringsfunktion i Windows.

I første omgang gælder det firmware til visse Skylake-processorer.

Kun Windows 10 version 1709 (Fall Creators Update) og Windows Server version 1709 (Server Core) modtager opdateringerne.

Anbefaling

Test og installer opdateringerne.

Dansk

Intel udsender flere firmware-opdateringer mod Spectre

Intel har udsendt firmwareopdateringer til 6., 7. og 8. generation af firmaets Core-produktlinjer. Der er også opdateringer til Core X, Xeon Scalable og Xeon D.

Opdateringerne indeholder beskyttelse mod variant 2 af Spectre-sårbarheden. Intel har tidligere udsendt firmware til nogle af Skylake-processorerne.

Opdateringer til Sandy Bridge, Ivy Bridge, Haswell og Broadwell er i betatest.

Brugere kan ikke hente opdateringerne direkte fra Intel. De distribueres via producenterne af de computere, som processorerne indgår i.

Dansk

Intel beskytter Skylake-processorer mod Spectre

Intel er i gang med at udsende opdateret firmware til firmaets processorer for at mindske risikoen for angreb via Spectre-sårbarheden. Det første forsøg gav problemer med systemer, der genstartede vilkårligt.

Nu er en ny version til processorerne Skylake U/Y/U23e og H/S klar.

Versioner til firmaets øvrige berørte processorer ventes klar i de kommende dage, skriver SecurityWeek.

Anbefaling

Afvent opdateringer fra computerproducenterne.

Dansk

Windows-opdatering slår Intels Spectre-beskyttelse fra

Intel har advaret om, at der er fejl i firmaets tidligere udsendte firmwareopdatering til beskyttelse mod processorsårbarheden Spectre. Opdateringen kan få systemer til at genstarte eller på anden måde opføre sig uønsket. Det kan føre til tab af data.

Microsoft udsendte i sidste uge en opdatering, der forhindrer problemer på systemer, hvor firmwareopdateringen er installeret.

Opdateringen installeres ikke automatisk. Man kan hente den, hvis man har installeret firmwareopdateringen og oplever problemer.

Dansk

Google lukker 53 sikkerhedshuller i Chrome

Google har udsendt Chrome 64, der fjerner 53 sårbarheder fra browseren. Derudover skulle der også være indbygget metoder til at forhindre, at processorsårbarheden Spectre kan udnyttes.

Ingen af de 53 sårbarheder har fået Googles højeste risikovurdering. Tre af dem har fået den næsthøjeste. Den alvorligste sårbarhed findes i PDFium, den affødte en dusør på 3.000 dollars til sikkerhedsforskeren, der fandt den.

Fejlene er rettet i Chrome 64.0.3282.119 til Windows, macOS og Linux.

Anbefaling

Genstart Chrome for at aktivere opdateringen.

Dansk

Intel har fundet årsag til genstart efter firmware-opdatering

Intel har nu fundet årsagen til, at nogle systemer genstarter uønsket, efter at man har installeret en firmwareopdatering. Formålet med opdateringen er at beskytte mod Spectre-sårbarheden i firmaets processorer.

Fejlen opstår på processorer i familierne Broadwell og Haswell.

Intel har udsendt en ny version af firmwareopdateringen til computerproducenter. Når de er færdigtestet, bliver den generelt tilgængelig.

Indtil da anbefaler Intel, at man ikke installerer de opdateringer, der hidtil er udsendt.

Dansk

Sider

Abonnér på RSS - Spectre