Af Eskil Sørensen, 23/06/20
I en ny kampagne sætter Center for Cybersikkerhed og Industriens Fond fokus på behovet for, at unge i højere grad vælger cybersikkerhed som uddannelses- og karrierevej.
Blandt virkemidlerne til at gøre opmærksom på mulighederne er en helt ny hjemmeside nationalcybersikkerhed.dk, der beskriver nogle af de områder, man arbejder med inden for cybersikkerhed og hvilke egenskaber, der er behov for i de forskellige området.
- Cyber forensics handler fx om efterforskning af cyberkriminalitet, hvor man indsamler, analyserer og præsenterer digitale beviser.
- Sikkerhedsarkitekter arbejder med at opbygge systemer, så cybersikkerhed er indarbejdet fra starten.
- Netværksanalytikere er dem, der holder øje med de aktiviteter og opdager cyberangrebene før de sker
- De etiske hacker tester om systemer kan hackes, mens cyberanalytikere undersøger hvordan evt. hackerangreb er foregået.
Hjemmesiden indeholder lister over de uddannelser, der er relevante at vælge, hvis man skal gå cybersikkerhedskarrierevejen. Det gælder både på universiteter og professions- og erhvervsskoler. Og så er der en online fejlfindertest også og links til mere hard core-opgaver på fechallenges.dk, som anvendes i forbindelse med ansættelsesforløb i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Projektet udspringer af Industriens Fonds indsats inden for cybersikkerhed, der blevet etableret i 2019 med en bevilling på 100. mio.Formålet med indsatsen er at højne sikkerhedsbevidstheden hos virksomheder og medarbejdere og om at få styrket it-sikkerheden i de produkter og løsninger, som danske virksomheder eksporterer.
Links:
https://nationalcybersikkerhed.dk/cybersikkerhed/