Af Eskil Sørensen, 05/02/20
En af de mest kendte email-udsendte malwares – den såkaldte Emotet Trojan – har nu fået sig en værdig modstander. Det skriver Bleeping Computer og flere andre medier.
Trojanere er ellers kendt for at være svære at opdage, men det gør et værktøj fra den japanske CERT nu op med. Værktøjet EmoCheck vil, når det er downloadet, kunne scanne for Emotet Trojan og advare brugeren, hvis den berygtede trojanske hest gemmer sig et sted på fildrevet. Derudover får brugerne også proces-ID’en at vide, og hvor den ondsindede trojaner rent faktisk ligger.
Herefter at have kørt EmoCheck anbefales det, at man scanner sin computer med et godt og opdateret antivirusprogram for at sikre, at trojaneren ikke har brugt lejligheden til at installere andre malwareprogrammer.
Efter sigende kan værktøjet også bruges af netværksadministratorer til som led i et login script at finde maskiner, der er inficeret med Emotet.
Der florerer for tiden emails om Coronavirus med vedhæftninger inficeret med Emotet Trojan.
Links: