Apple retter iOS, tvOS og watchOS

Apple har lukket 12 sikkerhedshuller i styresystemet iOS og et par stykker i tvOS og watchOS. Angribere kan udnytte de alvorligste sårbarheder til at afvikle skadelige programmer.

En af de alvorligste sårbarheder findes i alle tre styresystemer. Den består i en fejl i behandlingen af arbejdslageret i forbindelse med certifikater. Angribere kan udnytte den via Apple Mail eller Safari Mobile til at afvikle skadelig kode.

Det er den eneste sårbarhed i tvOS. I watchOS er der yderligere en sårbarhed, som også findes i iOS.

Fejlene er rettet i iOS 10.2 til iPhone, iPad og iPod touch, tvOS 10.1 til Apple TV og watchOS 3.1.1.

Anbefaling

Opdater til de rettede versioner af styresystemerne.

Links