Adobe lukker 84 huller i Flash, Reader og Creative Cloud

Adobe har udsendt sikkerhedsopdateringer, der lukker 84 sikkerhedshuller i Adobe Flash Player, Acrobat, Reader og Creative Cloud Desktop Application.

Rettelserne lukker 12 alvorlige sikkerhedshuller i Flash Player. 11 af dem giver angribere mulighed for at afvikle skadelig programkode på det sårbare system.

Fejlene er rettet i Flash Player version 23.0.0.185 og 18.0.0.382 til Windows og Macintosh, samt version 11.2.202.637 til Linux.

Rettelserne til Adobe Acrobat og Reader lukker 71 sikkerhedshuller, hvoraf de fleste giver angribere mulighed for at afvikle skadelig programkode på det sårbare system.

Fejlene er rettet i Acrobat DC og Reader DC version 15.020.20039 og 15.006.30243, samt i XI version 11.0.18.

Endelig er et mindre alvorligt sikkerhedshul i Creative Cloud Desktop Application lukket med version 3.8.0.310.

Anbefaling

Test og installer sikkerhedsopdateringerne.

Links

Security updates available for Adobe Flash Player, APSB16-32
Security Updates Available for Adobe Acrobat and Reader, APSB16-33
Security update available for the Creative Cloud Desktop Application, APSB16-34
Adobe squashes 83 bugs in fresh patch update, ZDNet
Adobe on patch parade to march out 83 bugs, artikel fra The Register