Af Torben B. Sørensen, 16/11/16
Mozilla har udsendt Firefox version 50, der lukker 27 sikkerhedshuller. Tre af dem har fået firmaets højeste risikovurdering.
To af de tre alvorlige sårbarheder er generelle problemer med hukommelseshåndteringen. Den tredje ligger i Cairo-systemet, der bruges til at vise data i SVG-format (Scalable Vector Graphics).
12 af sårbarhederne har fået den næsthøjeste risikovurdering.
Fejlene er rettet i Firefox 50 og Firefox ESR 45.5.
Anbefaling
Genstart Firefox for at aktivere opdateringen.