Sårbar computer tilbydes til test

En ekstremt sårbar computer kan hentes i form af en virtuel maskine. Den er tænkt til test og undervisning i sikkerhed.

Folkene bag angrebsrammeværket Metasploit har frigivet Metasploitable3. Det er en virtuel maskine, der indeholder en lang række kendte sårbarheder.

Sikkerhedsforskere kan bruge den til at øve sig i at finde sårbarheder og angribe dem, udvikle angrebsprogrammer eller uddanne nye brugere.

Det er tredje version af Metasploitable og den første, der er frigivet som open source. Den seneste version er fra 2012.

Blandt de sårbare programmer finder man GlassFish, Struts, Tomcat, Jenkins, IIS, SSH og flere andre.

Anbefaling

Sikkerhedsinteresserede kan afprøve angrebsmetoder med Metasploitable3.

Links