Apple retter iOS, macOS, tvOS, watchOS, iCloud og iTunes

Apple har udsendt opdateringer til en lang række softwareprodukter.

Styresystemet til iPhone, iPad og iPod er opdateret til iOS 10.2.1. Det lukker 18 sikkerhedshuller.

Styresystemet til Mac-computere er opdateret til macOS Sierra 10.12.3, der lukker 11 huller. Desuden er sikkerhedsrettelserne fra Safari 10.0.3 inkluderet.

Browseren Safari 10.0.3 lukker 12 sikkerhedshuller.

ITunes 12.5.5 for Windows retter fire sårbarheder. De samme fire sårbarheder er rettet i iCloud for Windows 6.1.1.

Styresystemet tvOS til Apple TV er opdateret til version 10.1.1. Den lukker 12 sikkerhedshuller.

WatchOS 3.1.3 lukker 33 sikkerhedshuller i styresystemet til Apple Watch.

Foruden disse rettelser udsendte Apple i sidste uge opdateringer til to produkter: GarageBand 10.1.5 og Logic Pro X 10.3. De lukker et sikkerhedshul, som en angriber kan udnytte ved at lokke offeret til at åbne en GarageBand-projektfil. Dermed kan angriberen afvikle skadelig kode på computeren.

Anbefaling

Test og installer opdateringerne.

Links