Mozilla lukker 24 sikkerhedshuller i Firefox

Version 51 af Firefox lukker 24 sikkerhedshuller, hvoraf fem er alvorlige.

Foruden rettelserne lancerer Firefox 51 en advarsel mod websteder, der ikke beskytter fortrolig information. I første omgang bliver det via et ikon med en grå hængelås med en rød streg over. Det vises på sider, der indsender passwords uden at bruge HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) til at beskytte forbindelsen.

Senere vil det blive udvidet med en advarsel, der vises, når brugeren begynder at indtaste sit password.

I fremtiden vil ikonet blive vist for alle sider, der ikke anvender HTTPS.

Anbefaling

Genstart Firefox for at aktivere opdateringen.

Links