Af Torben B. Sørensen, 05/09/17
Den norske Teknisk-naturvitenskapelig forening (Tekna) advarer om, at tjenesten Translate.com lægger resultater af nogle oversættelser ud på nettet. Dermed kan enhver finde fortrolige oplysninger med en søgning.
Tekna har med søgninger fundet virksomheders planer om fyringsrunder, passwords og kontrakter.
Olieselskabet Statoil har fundet interne dokumenter fra virksomheden via tjenesten.
Translate.com oplyser til den norske radio- og tv-station NRK, at virksomheden sletter oplysninger, hvis ejeren beder dem om det.
DKCERT har med søgninger fundet frem til et par personnumre, kontrakter og private beskeder.
Anbefaling
Undlad at inkludere fortrolig information i oversættelser, der udføres med cloud-tjenester.