VMware lukker alvorligt hul i ESXi, Workstation og Fusion

VMware har lukket tre sikkerhedshuller, hvoraf det ene er kritisk.

En sårbarhed i et virtuelt grafikkort giver applikationer i en virtuel maskine mulighed for at afvikle kode på den fysiske maskine, den kører på. Sårbarheden ligger i SVGA-enheden.

Fejlen findes i ESXi 6.5, Workstation 12.x og Fusion 8.x. Den er rettet i Workstation 12.5.7, Fusion 8.5.8 og med patchen ESXi650-201707101-SG til ESXi.

Ved samme lejlighed har VMware også rettet et par mindre alvorlige fejl i de samme produkter samt i vCenter Server 6.5.

Anbefaling

Opdater til en rettet version af de berørte produkter.

Links