Af Torben B. Sørensen, 07/12/17
Google har udsendt de månedlige sikkerhedsopdateringer til styresystemet Android. De er som sædvanlig opdelt i to pakker: En til Android generelt og en med rettelser til sårbarheder, der kun findes i bestemte hardwarekonfigurationer.
De generelle rettelser er samlet i 2017-12-01 security patch level. Det omfatter 19 sårbarheder, hvoraf seks er kritiske.
De hardwarespecifikke rettelser er samlet i 2017-12-05 security patch level. Det omfatter 31 sårbarheder, hvoraf fire er kritiske.
Samtidig har Google udsendt opdateringer til firmaets egne Android-enheder, Pixel og Nexus. De omfatter 50 sårbarheder, hvoraf en er kritisk.
Anbefaling
Afvent opdateringer fra producenterne af Android-enheder.
Links
- Android Security Bulletin—December 2017
- Pixel / Nexus Security Bulletin—December 2017
- Android's December 2017 Patches Resolve Critical Flaws, artikel fra SecurityWeek
- Google prepares 47 Android bug fixes, ten of them rated Critical, artikel fra The Register