Af Torben B. Sørensen, 10/01/18
Sikkerhedsopdateringer rettet mod Spectre og Meltdown er på vej til IBM's POWER-platform.
IBM's POWER-processorer er berørt af sårbarhederne Spectre og Meltdown. For at lukke hullerne skal man installere firmware-opdateringer og softwareopdateringer.
Rettet firmware til POWER7+ og POWER8 er udsendt.
Firmwareopdatering til POWER9 er klar den 15. januar. IBM har endnu ikke oplyst, hvornår rettelser til ældre arkitekturer er klar.
Opdateringer til Linux er klar.
Opdateringer til AIX og IBM i (det tidligere OS/400) ventes klar den 12. februar.
Anbefaling
Installer opdateringer fra IBM.
Links
- Potential Impact on Processors in the POWER family, blogindlæg fra IBM
- IBM’s complete Meltdown fix won’t land until mid-February, artikel fra The Register