Af Torben B. Sørensen, 14/03/18
Adobe har lukket kritiske sikkerhedshuller i Flash Player og Dreamweaver.
Månedens sikkerhedsopdateringer fra Adobe lukker to kritiske sikkerhedshuller i Flash Player. Sårbarhederne giver angribere mulighed for at afvikle skadelig programkode.
Fejlene er rettet i Flash Player 29.0.0.113 til Windows, Mac, Linux og Chrome OS.
Der er også en kritisk sårbarhed i Adobe Dreamweaver CC. Den er rettet i version 18.1.
En opdatering til Adobe Connect lukker to sikkerhedshuller, som Adobe betegner som vigtige. Den enge giver mulighed for at slette filer, den anden tillader upload af SWF-filer.
Fejlene er rettet i Adobe Connect 9.7.5.
Anbefaling
Test og installer opdateringerne. Overvej at afinstallere Flash Player, hvis I kan undvære programmet.
Links
- Security updates available for Flash Player | APSB18-05
- Security update available for Adobe Dreamweaver CC | APSB18-07
- Security updates available for Adobe Connect | APSB18-06
- Adobe Connect 9.7.5 Release Notes
- Adobe Patches Critical Code Execution Flaws in Dreamweaver, Flash, artikel fra SecurityWeek