Google lukker alvorlige sikkerhedshuller i Android

De seneste opdateringer til Android lukker flere alvorlige sikkerhedshuller.

April måneds sikkerhedsopdateringer til Android er som vanligt opdelt i to dele: En med sårbarheder i Android generelt og en med sårbarheder, der kun findes i specifikke konfigurationer.

Blandt de generelle sårbarheder er der syv kritiske. De findes i Media framework og System.

De øvrige 12 generelle sårbarheder har alle fået den næsthøjeste risikovurdering.

Blandt de hardwarespecifikke sårbarheder er der kritiske sikkerhedshuller i komponenter fra Broadcom og Qualcomm.

Opdateringerne blev offentliggjort den 2. april.

Anbefaling

Afvent opdateringer fra producenterne af Android-baseret udstyr.

Links