Af Torben B. Sørensen, 25/04/18
Apple har lukket flere sikkerhedshuller i styresystemerne macOS og iOS, samt i Safari.
Apple har udsendt nye versioner af styresystemet macOS til Macintosh-computere og iOS til iPhone, iPad og iPod.
IOS 11.3.1 lukker fire sikkerhedshuller, hvoraf de to kan lade en angriber afvikle skadelig programkode.
To af sårbarhederne findes også i macOS. De er fjernet med Security Update 2018-001.
Endelig lukker browseren Safari version 11.1 to sikkerhedshuller.
Anbefaling
Opdater til de rettede versioner.