Af Nicolai Devantier, 28/05/18
Federal Bureau of Investigation advarer nu om router-problemer. Det sker på grund af, at FBI har registreret, at routere og netværksenheder i hundredetusindevis er blevet kompromitteret rundt omkring på kloden.
Det er ondsindet kode i form af VPNFilter malware, der er benyttet til at angribe de mange hjemme-routere og netværksenheder i mindre virksomheder.
Den ondsindede software er i stand til at udføre flere opgaver, eksempelvis at indsamle informationer, udnytte enhederne eller blokere for netværkstrafik.
Denne malware angriber routere fra flere forskellige producenter og netværkstilsluttede lagerenheder fra mindst en producent, oplyser FBI.
VPNFilter kan gøre routeren ubrugelig eller potentielt indsamle den trafik, der går gennem en enhed.
FBI anbefaler, at alle mindre virksomheder og ejere af hjemme-routere genstarter deres enhed(er) for at forstyrre den angribende malware og derved hjælpe med potentiel identifikation af inficerede enheder.
Anbefaling:
Genstart dine router og netværks-harddisk. Netværksenheder skal opgraderes til de nyeste versioner af firmware. Benyt stærke password til internet-opkoblede enheder.
Links:
- Foreign Cyber Actors Target Home and Office Routers and Networked Devices Worldwide, advarsel fra FBI.
- F.B.I.’s Urgent Request: Reboot Your Router to Stop Russia-Linked Malware, artikel fra The New York Times.