Sårbarheder fundet i firmware til 25 Android-telefoner

Svagheder i firmware og præinstallerede apps er blevet fundet på 25 Android-baserede telefoner.

På DEF CON-sikkerhedskonferencen, der netop er løbet af stablen i Las Vegas i USA, rapporterede firmaet Kryptowire, at deres sikkerhedsforskere har identificeret 47 sårbarheder i firmware eller præinstallerede apps på 25 Android-baserede telefoner.

Svaghederne strækker sig fra simple fejl, der kan få telefonen til at gå ned, til mere alvorlige svagheder, som i de mest graverende tilfælde kan give angriberen root-adgang.

I mellem de to yderpunkter findes sårbarheder, der kan give en ondsindet angriber mulighed for at sende sms-beskeder, tage skærmskud eller optage video samt få adgang til adressebogen eller installere tredjepart programmer og slette data.

Listen over de producenter, der har problemer med sikkerheden, tæller store firmaer som Sony, LG, Asus og Alcatel. I henvisningen under denne artikel kan du finde en liste over de berørte modeller.

Anbefaling:

Opdater altid dine produkter med de nyeste opdateringer fra producenterne. Beskyt også dine mobile enheder med sikkerhedssoftware.

Links: