Af Nicolai Devantier, 15/11/18
En ny type angreb, i familie med Spectre og Meltdown, er blevet identificeret.
Syv nye angreb, der benytter speculative execution, som er en metode, der er i familie med, den som de første Spectre- og Meltdown-angreb gjorde brug af, rammer processorer fra både Intel, AMD og ARM.
Det skriver Version2.
Problemet er blevet identificeret af ni forskere, som har samlet deres opdagelse i en artikel, der beskriver angrebene, som potentielt berører alle moderne processorer.
Ifølge forskerne kan selv opdaterede systemer ikke se sig fri for risikoen. Samtidig kritiserer forskergruppen CPU-producenterne for ikke at gøre nok i denne kamp.
Anbefaling:
Opdater altid dine produkter med de nyeste rettelser fra producenten.
Links:
- Forskere bag Spectre og Meltdown publicerer syv nye processorangreb, artikel fra Version2.
- A Systematic Evaluation of Transient Execution Attacks and Defenses, videnskablig artikel af de ni forskere (PDF).
- Ny CPU-sårbarhed hos Intel, nyhed fra DKCERT.
- Derfor vil processor-sårbarhederne Spectre og Meltdown plage os i månedsvis, klumme fra DKCERT.