Af Nicolai Devantier, 12/12/18
Software-giganten retter svagheder i firmaets produkter og lukker for en 0-dagssårbarhed.
Så er det igen blevet den anden tirsdag i måneden, hvilket betyder Patch Tuesday. Dagen hvor Microsoft lukker huller i sine produkter.
I december-udgaven lapper det Redmond-baserede kodehus 39 svagheder, hvor de ti betegnes som kritiske.
Der lukkes blandt andet for en 0-dagssårbarhed (CVE-2018-8611), der potentielt giver en angriber mulighed for at udnytte en fejl i Windows Kernel til at eksekvere programmer med højere rettigheder.
Du kan finde en samlet liste med opdateringerne via nedenstående link.
Anbefaling:
Opdater altid dine programmer med de nyeste rettelser fra producenten.
Links:
- Microsoft December 2018 Patch Tuesday Fixes Actively Used Zero-Day Vulnerability, artikel fra Bleepingcomputer.
- Zero-Day Bug Fixed by Microsoft in December Patch Tuesday, artikel fra Threatpost.
- CVE-2018-8611 | Windows Kernel Elevation of Privilege Vulnerability, information fra Microsoft.