Adobe retter sårbarheder i to produkter

Grafikfirmaet Adobe er klar med månedens rettelser, der udsendes på Patch Tuesday.

Denne gang er opdateringspakken ret begrænset, og den indeholder kun sikkerhedslapper til Adobe Connect og Adobe Digital Editions.

Der er også rettelser til Flash-afspilleren, men de omhandler ikke sikkerhed.

Tidligere på måneden udsendte Adobe dog rettelser uden for cyklus til PDF-programmerne for Adobe Acrobat og Reader.

Anbefaling:

Opdater altid dine software-produkter med de nyeste rettelser fra producenten.

Links: