Facebook får nye privacy-retningslinjer

I forbindelse med et forlig får det sociale medie en kæmpebøde på fem milliarder dollar og så skal der strammes op omkring privacy-reglerne.

Facebook er blevet idømt en kæmpebøde på fem milliarder dollar for at have lækket meget store mængder brugeroplysninger. Det kunne man læse i flere medier tidligere på ugen.

Nu har de amerikanske forbruger- og konkurrencemyndigheder (Federal Trade Commission) så bekræftet, at der er indgået et forlig mellem parterne. Udover bøden indeholder aftalen også en stramning af fremtidens privacy-retningslinjer.

Det betyder blandt andet, at Facebook skal udvise større kontrol med tredjepart-apps, at det er forbudt for Facebook at bede om email-adgangskoder til andre tjenester, når forbrugerne tilmelder sig deres tjenester og at Facebook skal etablere, implementere og vedligeholde et omfattende datasikkerhedsprogram.

Ifølge Federal Trade Commission er det et forsøg på at få Facebook til at udvise større ansvarlighed og gennemsigtighed i fremtiden.

Du kan læse mere på Federal Trade Commissions webside, som du finder via linket nedenfor.

Anbefaling:

Det bedste du kan gøre er at bruge Facebooks privatindstillinger til at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til dine data. Skriv aldrig noget, der ikke tåler dagens lys.

Links:

Keywords: