Ny rapport fra CFCS: Statsstøttet hackergruppe forsøger at kompromittere netværksudstyr i Danmark

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har udsendt en ny undersøgelsesrapport, der beskriver forsøg på kompromittering af både dansk og udenlandsk internetvendt netværksudstyr.

Undersøgelsesrapport: Forsøg på kompromittering af netværksudstyr fra CFCS gør opmærksom på en bestemt type af cyberangreb og indeholder forslag til tiltag, som kan hjælpe myndigheder og virksomheder til at beskytte sig mod lignende aktivitet.

Hovedkonklusionerne i rapporten er:

  • CFCS har konstateret, at der har været rekognoscering mod og forsøg på kompromittering af danske myndigheders netværksudstyr.
  • Det er sandsynligt, at hændelserne er udført af en statsstøttet hackergruppe, og at formålet har været cyberspionage. 
  • CFCS vurderer, at hændelserne er del af en global kampagne rettet mod netværksudstyr.
  • CFCS har i 2019 fundet netværksenheder i Danmark, der er sårbare over for denne type angreb. 

Links: