Netgear patcher ikke 45 sårbare routermodeller

Årsag: Supportperioden for modellerne er udløbet.

Mere end halvdelen af de 79 wifi-routermodeller og home gateways, som har været påvirket af en alvorlig sårbarhed, bliver ikke opdateret.

Det siger Netgear ifølge en nyhed fra Threatpost.

Fejl blev offentligt kendt i juni i år, hvor Netgear bekendtgjorde, at man havde brug for mere tid til at rette fejlene.

Nu oplyser Netgear selv i en pressemeddelelse, at 45 af de påvirkede routere og home gateway-modeller ikke bliver opdateret, eftersom de er ikke længere er en del af supportperioden.

En liste med de modeller, der bliver opdateret og ikke gør, findes på Netgears hjemmeside.

Det var Zero Day Initiative (ZDI), der opdagede fejlen allerede i januar og fortalte Netgear om den. Da ZDI øjensynligt ikke syntes, at der skete nok på sagen, offentliggjorde ZDI selv fejlen i midten af juni. Det nyeste i denne sag er så, at Netgear har bekendtgjort, at 45 af påvirkede modeller ikke bliver rettet.

Links:

https://threatpost.com/netgear-wont-patch-45-router-models-vulnerable-to-serious-flaw/157977/

https://www.cert.dk/da/2020-06-22/Nul-dags-saarbarhed-i-routere-fra-Netgear