Advarsel om stigning i Emotet-aktivitet

Botnet bruges til at udsende spam med Emotet.

Cybersikkerhedsagenturer fra Frankrig, Japan og New Zealand har i løbet af den sidste uge udsendt sikkerhedsadvarsler, der advarer om en stor stigning i Emotet-malwareangreb rettet mod deres respektive lande. Det skriver ZDnet.

Ifølge advarslerne udsendes Emotet via e-mail, der stammer fra botnet, som er kendt for at være en del af Emotet-infrastrukturen. Fx udsendes emails målrettet New Zealand fra minibotnettet ’E3’, mens ’E1’ og ’E2’ oplyses at være brugt til angrebene mod Japan. Det var den japanske CERT, der opdagede en tredobling af Emotet-spambølger i sidste uge, som fik eksperter til at slå alarm.

Ifølge ZDnet har Frankrig ikke været så hårdt udsat for spambølger, men ikke desto mindre har computere i Paris’ domstole været ramt, hvilket fik det franske indenrigsministerium til at blokere for, at alle Office-dokumenter (.doc) blev leveret via e-mail. Dette blev så fulgt op af en officiel cybersikkerhedsalarm fra Frankrigs cybersikkerhedsbureau ANSSI, der opfordrede regeringsorganer til at være opmærksomme på e-mails.

Links:

https://www.zdnet.com/article/france-japan-new-zealand-warn-of-sudden-spike-in-emotet-attacks/