Af Eskil Sørensen, 16/09/20
Adobe har uden for den normale opdateringscyklus sendt en sikkerhedsopdatering på gaden, der retter tre sårbarheder i Adobe Media Encoder. Det skriver Bleeping Computer.
Sårbarhederne vedrører såkaldt Information Disclosure, hvorfor Adobe råder kunderne til at opdatere de sårbare applikationer til de nyeste versioner for at blokere angreb, der forsøger at udnytte ikke-patchede installationer. Sårbarhederne har ifølge Bleeping Computer en prioritet 3, hvilket efter det oplyste betyder, at de ikke har været historisk målrettet af angribere, og der er ingen kendte udnyttelser.
Adobe Media Encoder er en applikation til bearbejdning og behandling af af forskellige typer medieformater og er henvendt til den professionelle brugere inden lyd og video.
Links:
https://securityaffairs.co/wordpress/108329/security/adobe-media-encoder-flaws.html